Lange og korte bønner.

OG jeg så en skare som ingen kunne tælle...
jo, nogen må kunne: godt og vel 12.800 styks.

Jeg tog mig en eftermiddagstur til det nærliggende buddhistiske kloster, 10.000 Buddhas Monastry, fordi jeg var kommet til at læse en af min datters fantasy bøger og var blevet hængende så længe i dens verden, at jeg havde brug for en længer gåtur for at rette kroppen ordentlig ud.
Det er ikke så svært at finde, men alligevel kan man godt gå forkert. Jeg var ved at entre et sted med stor jernlåge som vist ikke var offentligt med privat område. En venlig ung kineser med et meget begrænset ordforråd viste mig tilbage ad den rette vej. Det er egentlig fantastisk, at folk, der véd med sig selv, at de vil komme i svare problemer mht det sproglige, kaster sig ud i jobbet med at guide en fremmed. Vi danskere venter med at begå os som guider til vi kan noget bedre engelsk. Det er derfor turister får lov til at prøve alt selv i Danmark. Helt selv.
Lidt efter viste den første gyldne mandshøje1 figur sig for mig. Det er ikke en af de 10tusindvis af Buddhaer, men buddhistiske munke, der er afbildet hele vejen op mod klosteret. Der var også to der ikke var iklædt guldmaling, men brune kapper. De var ikke blevet helgenkåret endnu. De forsøgte at sælge mig et armbånd. Jeg fik det på og straks fik jeg en buddhistisk forbøn og velsignelse udført på rablende hurtigt kinesisk (jeg tror ikke engang at jeg har hørt fadervor bedt så hurtigt) og så pegede manden på skålen hvor der lå 100HK$. Jeg sagde pænt nej-tak i et mere langsommeligt tegnsprog, hvorefter den kostede 50$ og så sagde jeg endnu mere dybfølt tak og nejtak og det virker som om munkene ikke tog det ilde op at jeg tilbageleverede armbåndet med de sorte trækugler.
Kristus kransen er pænere.
Da jeg kom op i klosteret så jeg at trækugle armbåndene kostede 50, og de pænere i sten kostede 70 eller 80. Forbønnen må de altså have beregnet at været ca 50 HK$ værd. Det vidste jeg ikke dengang, og jeg gav dem blot 10....
Det er en imponerende række af helgener de har sat op, jeg har taget et par billeder med af nogle af dem. Dog er en i rækken der ikke burde være med, da vedkommende havde blot sat sig ind blandt de øvrige som om det var det naturligste i verden, skønt jeg ikke mener hun kan helgenkåres trods hendes ansigtsudtryk. Hun tilhører en hærgende bande af tyve, der gerne letter én for den pose man har med fra supermarkedet.
Oppe på templet var der ikke så mange mennesker.
Det var meget fredeligt, og meget pænt. De gør virkelig noget ud af at holde det ordentligt, maler og gør ved. I 1997 forsagede et jordskred i forbindelse med en kraftig regn store ødelæggelser på stedet. Nu er det næsten genopbygget, der mangler stadig lidt på de øverste plattoer.
Nogle buddhistiske besøgende lavede deres rituelle bøjninger, raslede med pindene i bægeret, jeg mener det gøres i forbindelse med forudsigelse af fremtiden, og brændte røgelse af.
Jeg tog billeder så diskret jeg kunne. En af de ansatte sagde at man ikke måtte bruge blitz inde i de 10.000 Buddhaers tempel. Det vidste jeg godt. Hun smilede venligt.

Jeg vidste det godt.
Jeg ved ikke hvorfra jeg har hørt det, men alle der har prøvet at bede, har også prøvet at få enhver fornuftig bøn umuliggjort af tanker der popper op med forstyrrende indhold.
”Fokuser, Peter!”

Notto Telle er barn af en af stifterne af Tao Fong Shan.
Han fortalte lidt om sit liv og sine tanker om buddhismen.
Kommunismen kom. Buddhistmissionen kunne ikke længere fungere som før, da de vandrende munke ikke længere kunne vandre, så pludselig kom der ingen munke til Tao Fong Shan. Grænsen var lukket og for øvrigt var de, ligesom de kristne, ikke rigtig tilladte mere. Buddhistmissionen vendte sig da mod studiet af buddhismen.
Notto Telle tog til Japan i 16 år.
I Japan opdagede Notto, at han ikke mente, at han havde lært at bede.
Han er vokset op i et fromt hjem med faste andagter – men er det at bede? spørger han. Han følte sig fuldkommen uforberedt, da han mødte den buddhistiske bønsform i Japan.
Buddhismen har i sin meditative tradition ikke de suggestive og manipulerende træk som visse Yogiske bevægelser har. Man sidder i lotusstillingen i lang tid, men man benytter ikke specielle vejrtrækningsøvelser hvor man standser vejrtrækningen efter en udånding eller det modsatte hyperventilerer. Buddhistisk meditation er præget af ro.

Det første kinesiske tegn for meditation er at stoppe.
Andet tegn er at se.
Stop op og se.

Det er lige modsat den Yogiske søgen efter tomhed.
Betragt dine tanker når de kommer. Der er tre negative tanker man kan få: Ondskab, grådighed og mørke. Når de kommer skal de også betragtes, som det de er. Se på dem og lad også dem passere. Den energi der fx ligger i grådighed, skal transformeres til overskud, eller mørket til forståelse.

Som sagt så havde jeg lært det. Men som meget andet her i mit liv, er der ting der skal læres flere gange.
Sindet kan indeholde utrolige mængder af tanker. Og af og til kan det føles utroligt så tankeløse disse mange tanker kan være. Tankeløs er egentlig et mærkeligt ord, for det fortæller ikke at man er i en dyb kontemplativ2 bøn og er blevet helt tankeløs, men snarere at man er fyldt af tanker, der opfører sig som de vilde hunde heromkring, uden snor eller opdragelse til at holde dem tilbage fra at være destruktive enten over for en selv eller andre.
Gud siger: ”Mine tanker er ikke jeres tanker...” - Gud ske tak og lov for det. For så stod verden ikke længer.
Hver morgen står der en mand på en af cementtankene og fejer området rent, så han kan dyrke sin Tai-Chi eller Qi-Gong (jeg har ikke forstand på det til at se hvad det er han gør). Området må være Hong Kongs reneste nu.
Sådan kan man også forsøge at feje sit sind rent for løse tanker, men her ser det ikke ud til at virke. De tankeløse tanker synes at hoppe over den mentale kost.
Stop og se.
Betragt de forstyrrende tanker, når de kommer, i stedet for at bekæmpe dem.
Den meget kosten rundt med tankerne får dem til at blive luftbårne som støvet der undviger fejekosten.
Der er masser af tid til at prøve det af her på Tao Fong Shan. Andagter med indlagte store pauser er hverdag her, og mens konfirmanderne hjemme kæmper med at fastholde 1 minuts stilhed (klassisk dansk statsreligiøsitet) synes 5 minutters stilhed at være hastværk... hvorfor ikke 10 i dag?
Almindelige tempelbesøgende på vores nabokloster, de 10.000 Buddhaers tempel, har dog ikke lange meditative pauser i deres religiøsitet.
De udfører deres bøjninger, tænder en håndfuld røgelsespinde og drager videre. Og når det skal være, kan munkene også virkelig få noget fra munden i en fart.
Måske er Buddhismen ligesom kristndommen todelt, sådan at der findes en aktiv handlingsdel med ritualer og røgelse, og en meditativ del hvor ritualer helt forsvinder.
Jesus tog ud i bjergene for at bede.
Han var væk flere dage og disciplene ledte efter ham. Hvor han var blevet af? Folk spørger efter dig! - nå, han havde bare bedt.
Herre lær os at bede! siger disciplene så.
Samme Jesus svarer ved at lære os at bede enkelt, som Fader vor. Den tager under et halvt minut at få sagt. Eller ligefrem råder os til ikke at bruge for mange ord, for vores himmelske far ved hvad vi behøver. Det er da godt at Gud ikke kun hører os når vi med tiden får dæmpet sindets tankestøv, men også kan genkende bønnen mellem de mange tankeløse tanker.

Mellem de bedende kom der en turistfamilie, ”Waw! Nøj! Ih! Se!” Nogle billeder blev taget og så var de på vej ned igen, og roen sænkede sig atter over de mange figurer. Jeg tror de mentalt havde været i et kinesisk Disneyland med spændende figurer. Jeg fik to gange en beskrivelse af templet, af to forskellige af dem der arbejdede på stedet. Hun så glad ud, så jeg nænnede ikke at sige at jeg allerede havde fået en. Jeg tror jeg vil op til de 10.000 Buddhafigurer igen. Måske blot for at sidde der.
Der kan man se på røgelsen der snor sin røg i spiraler op mod himmelen, se de nøjagtigt malede figurer og se Dao Fong Shang stikke frem mellem figurerne på tempelpladsen og træerne på den anden bakketop.
De to steder blev bygget med ca 10 års mellemrum, Tao Fong Shan først og så de 10.000 Buddhaers tempel.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hvorfor gå i skole, når man kan blive gift.

Ét eneste alternativ: Islam?