Opslag

Viser opslag fra marts, 2016
Billede
Tilbedelse, der vil noget! Konfirmander i Højdevangskirken var sammen iweekenden om at genskabe fortiden med vikinger, korsriddere og kirkens folk. To dages workshop førte til krig.  Vikingerne indtog kirken og forlangte at få kirkeskatten. Biskoppen kapitulerede og lovede at give dem del i kirkens skatte: Skatten var ikke penge, men ydmyg næstekærlighed i form af en fodvasknings-ceremoni. I middelalderkirken brændes røgelse af ved messen som symbol på tilbedelse. Ida og Clara gik til den i kirken og svingede med røgelseskarrene – den dag kirken genoptager svundne tiders traditioner, må de straks ansættes  – jeg skal love for, at de fik gang i røgelsen. Da bønnen var til ende, hængte de røgelseskarrene på lysestagerne, og tilbedelsen var i top da røgen væltede ud. Lugten var også helt speciel. Det var heftige sager, Line havde købt. Først da vi gjorde rent, opdagede vi, at ikke al røgen var røgelse: vi havde plantet røgelsespindene i en bund af oasis – hvem kunne vid...