Buch

Godt nyt – ikke helt det samme som godt-nok. Godt nyt er det vi hører om i julen. Godtnok, det er jeg mester i at levere. Der er sikkert nogle der stadig kan huske Hr. Godtnok. I 70'erne producerede tegneren Walther Lehmann i samarbejde med Per Holst en serie med den lille arbejds-fusker "Godtnok". Hr. Godtnok klarer tingene selv, men slipper ikke særlig godt fra det, også selv om han altid konstaterer at det er "godt nok!" Det som undrer mig ved disse film, er at vi aldrig ser, hvem det er der samler op efter hr. Godtnok. Jeg har en masse engle der kommer som sendt fra himlen og Redder og Rydder og Reparere. De kaldes for R&R&R-engle. De har mange navne fx. Elsebeth, eller Maria, Irene, Jørgen og der er mange flere. Min største engel hedder Kirsten. Elsebeth råber salmenumre ned til mig fra pulpituret, når jeg ikke kan finde ud af hvilken salme vi skal synge som næste salme. Maria laver fagter og mimer at jeg har glemt præstekraven eller kommer

"Jeg tror på Gud." De ord er for mange danskere svære at tage i deres mund - måske endda ligefrem pinligt. Men hvor blufærdige og private er vi omkring vores religion ? (Aftenshowet den 9. december 2015) I teaseren (af eng. tease i betydningen 'friste') fortalte værten om ”Tre der kalder sig kristne”, Anna Libak, Mads Christensen og Sigurd Barrett, og da vi havde hørt om det øvrige program for showet blev ordet givet tilbage til TV-avisens speaker. ”Tak for det - jeg tror … (lille kunstpause, rettede lidt på slipset.. ) … jeg vil overlade sporten til dig…” ”Selv tak, og jeg tror på håndboldpigerne…. ” Det skulle sikkert være sjovt eller hyggeligt. I undervisningen kaldes det en fokusfinte. En fokusfinte er når en elev spørger om hvornår der er frikvarter, 10 minutter inde i timen. Undervisningen går i stå og man skal forholde sig til noget der egentlig ikke har nogen betydning. Med en præcision som fra en 3-bogstavs-dreng i 7. fik de med en fokusfinte vendt al opmærks

”Naturligvis!” ”Det kan du naturligvis ikke”. Det er du simpelt hen for dum til, dvs det er da logisk at du ikke kan gøre det. Vi bruger ordet 'naturligvis' om det enkle, let forståelige, ikke sofistikerede. Argumentet er baseret på at i naturen er alt logisk, forudsigeligt og til at styre – har du ikke styr på ting, er du i en eller anden grad mindre begavet. Naturen er ikke længere mirakuløs, populærvidenskab er netop blevet populær fordi den fortæller at vi har styr på tingene. ”Jeg ønsker naturligvis at det går i orden” ”Jeg kommer naturligvis i aften” ”Jeg ønsker naturligvis ikke krig” Måske snyder ordet os, fordi nogle har lært os, at natur er logik. På en tavle kan man med kridt vise hvordan kvælstof og kulbrinter sammensættes til aminosyrer, de forbindes igen til proteiner som i gentagne kombinationer bliver til DNA og så er livet forklaret på tavleplan og naturen er blevet til en legoverden, hvor man bygger som man har lyst til. Jeg ved godt at der er voksn

”Der er ikke længere den samme glød i arbejdet” Sådan udtrykker en nær bekendt af mig om sin arbejdssituation. Arbejdet er godt nok, men der er gået en form for træthed ind i arbejdet. En konfirmand har skrevet følgende bøn: ”Kære Gud. Jeg vil spørge om du ikke kan hjælpe mig med at forbedre mit spil og hjælpe mit hold med at spille vores bedste i hver kamp? Amen. ” Jeg har gemt den. Det er en god bøn. Ingen 'kirkeord', hun beder ikke, hun spør' Gud. Det er talesprog, og hun taler med Gud. Og det hun taler med Gud om er hendes hverdag, det der betyder noget for hende. Hun vil gerne forbedre sit spil. Det er også talesprog, et sprog der hører til i træningsmiljøet. Og hun beder om at de må gøre deres bedste i hver kamp. Som sagt har jeg gemt den, fordi det er en god bøn. Men det er også en symptomatisk bøn. Symptomatisk for Danmark og det samfund vi har i dag. Det er ikke længer kun visse politikere, men hele den meningsdannende elite der taler politisk slan

Det er imponerende at de kan. Et lille vindstød og det går fra at skulle have været en 10'er til en 8'er. De dygtige kan beregne hvad vinden vil gøre ved pilen på vej mod målet. Jeg ville være imponeret hvis jeg overhovedet på den afstand kunne få en pil til at nærme sig målet. At ramme ved siden af.  Det ord for "synd", Jesus oftest bruger, betyder "At ramme ved siden af målet". Og jeg tænker 'mål' her må være Guds mål med mit menneskeliv. En pil der ikke rammer målskiven er ude på en meningsløs flugt, ligemeget hvor langt den ellers kommer. Et langt liv er ingen garanti for at man er på ret vej, og meningsløshed er ikke kun noget for unge, der synes det er svært at finde vej. Som barn har jeg brugt uforholdsmæssig meget tid på at lede efter pile der ikke ramte noget som helst, men blot forsvandt ud i buskads og græs. Jeg oplever Gud som den der tålmodigt finder mine fejlskudte pile og siger: prøv igen. Fordi det jeg gør ikke altid ender h