Buch

Γοδ βελης υ μαδαμ Σαιδ Δανιελ. Internettet er god til mange ting. Sådan tænker jeg af og til. Men hvor god? Jeg skriver til folk på swahili, genereret af googles oversættelsesfunktion og det ser nogenlunde fornuftigt ud. Så sender jeg den besked. Og håber: At Google ved hvad det drejer sig om. Men nu får vi Facebook-beskeder på græsk Det er det rene Babylon om igen. Der kunne selvfølgelig være sket det, at vi er kommet til at vælge et forkert sprog til computeren og derefter ikke aner hvordan man igen kommer tilbage til det mest basale sprog, Dansk. Det er det dog ikke. Vi har fået en udfordring… og Google har ikke svar på dette. Skolen har studerende der skal lære græsk (for at kunne læse bibelen på originalsprog og selv gøre sig sine tolkningsovervejelser uden at behøve at støtte sig på europæiske teologiske traditioner). De er kommet til bogstaverne. Og det skal prøves af. Derfor får vi nu beskeder fra dem på engelsk/swahili med græske bogstaver. Ovenfor står der:

Kristian Tvilling har på sin FB linket til en artikel i Politiken: Griskhed i toppen smadrer samfundet [1] ... I artiklen er der mange eksempler på umulige forhold mellem dem der tjener (mange) penge og resten af samfundet, og fortæller om en kapitalisme der er syg. Findes der alternativer til den syge kapitalisme? Ja. Islam [2] . Eller rettere sagt Islam, som vækkelsesbevægelse. Fordi de samme mekanismer findes også inden for de muslimske lande som i fx USA eller Kina. Dem der har, sørger for at meget få mere til sig selv. Den tidligere præsident i Tanzania var muslim og tømte sit lands resurser til egne formål. Valget i Sydafrika handler blandt andet om at det engang idealistiske ANC er ramt af sygdommen. Når Islam har tag i mange fattige (lande) er det fordi den, siden kommunismens fald, er det eneste reelle alternativ til vestens dominans. Kapitalisme som fænomen er opstået i den vestlige kristne verden og der er ikke noget galt i kapitalisme som sådan. Kapitalisme e

Vi hørte først om terrorhandlingen gennem en af vore venner, der var i Tyrkiet på kort visit (hun er i Grækenland på ferie). Så lyttede vi på podkast fra DR1 og fandt ud af hvad der var sket. Jeg har endnu ikke stor erfaring med politik i Tanzania. Dog oplever jeg oplever Tanzania som et fredeligt land, hvis man ser på folks måde at reagere på over for hinanden. Der sker ulykker her, ligesom i Danmark. Vi så i eftermiddags en bus (en sk. daladala, en minibus, dem er der mange af) der var forulykket på vej ned af bjerget. Og så kan man ikke lade være med at tænke på alle de mennesker der er i en sådan bus, der altid er fyldt til bristepunktet. Trafikken er kaotisk, og det kan godt forstås positivt. Hvis alle ved at regler kun er vejledende og at situationen er bestemmende for hvad man gør og man ellers ikke er bange for at give andre plads, så fungerer det udmærket. Jeg tog ikke billeder af ulykken, for den nyfigenhed synes jeg er uanstændigt, så jeg har sat et billede af en meget pos

Vores lærer ville have at vi skulle skrive en hadith. Han er katolik, men er det ikke at lege med ilden... Hadith? Det er muslimernes (næst) helligste skrift, det er fortællingerne om Muhameds liv og levned! Vi skulle skrive en hadith, en historie, og med en løbsk fantasi bliver det aldrig en 'helligbog', måke en 'helligbrøde'. Læreren vil forøvrigt gerne gøre det godt, og når han underviser gør han meget umage med pædagogisk at tydeliggøre hvad han mener: si- og så peger han på sig selv, hu- og han peger på en af os osv og så kommer han til I: ham- og han peger på os, hawa og han peger ud af vinduet på en imaginær gruppe: Dem. Så skal vi gøre det samme... det er en gode øvelse: Jeg peger på Kirsten og siger ha! og peger ud af vinduet mod fælleshuset og siger "kahawa". Den synes jeg var meget god. Kahawa betyder kaffe ;) Men jeg skulle altså skrive mit livs hadith og da hadith blot betyder en lidt længere fortælling, kan det oversættes med en blog:

I søndags var vi i kirke i Iringas domkirke. Præsten var en af de gæstelærere der kommer fra Iringa theological college, altså noget der ligner det vi skal være med til at oprette i Mwanza. Det var anden gudstjeneste vi kom til og bagefter var der endnu en gudstjeneste. Da vi kom var der plads nok til at vi kunne sidde sammen, men efterhånden som gudstjenesten skred frem, blev alle pladser optaget; der var nogle menighedstjenere i hvid alba med grønne kors på, der gik omkring og anviste de nyankomne pladser. Det var vist en god ide, som hermed videregives til folkekirken…. hvis altså den skulle komme i den situation at der ikke er plads på kirkebænkene. Ledende præst var en kvinde der meget sikkert ledte gudstjenesten, Simon var ganske hjemmevandt i liturgien og kunne finde rundt i de mange opslag mens vi måbende fulgte med som konfirmander til første højmesse. Side 361 – så er det side 330 – så en salme og så en tekstlæsning side 532 og lidt mere fra side 330… vi skal ikke kun lære sw

Tilbedelse, der vil noget! Konfirmander i Højdevangskirken var sammen iweekenden om at genskabe fortiden med vikinger, korsriddere og kirkens folk. To dages workshop førte til krig.  Vikingerne indtog kirken og forlangte at få kirkeskatten. Biskoppen kapitulerede og lovede at give dem del i kirkens skatte: Skatten var ikke penge, men ydmyg næstekærlighed i form af en fodvasknings-ceremoni. I middelalderkirken brændes røgelse af ved messen som symbol på tilbedelse. Ida og Clara gik til den i kirken og svingede med røgelseskarrene – den dag kirken genoptager svundne tiders traditioner, må de straks ansættes  – jeg skal love for, at de fik gang i røgelsen. Da bønnen var til ende, hængte de røgelseskarrene på lysestagerne, og tilbedelsen var i top da røgen væltede ud. Lugten var også helt speciel. Det var heftige sager, Line havde købt. Først da vi gjorde rent, opdagede vi, at ikke al røgen var røgelse: vi havde plantet røgelsespindene i en bund af oasis – hvem kunne vide, at oas