Opslag

Viser opslag fra december, 2015

Godt nyt - godtnok. Julebrev 2015

Billede
Godt nyt – ikke helt det samme som godt-nok. Godt nyt er det vi hører om i julen. Godtnok, det er jeg mester i at levere. Der er sikkert nogle der stadig kan huske Hr. Godtnok. I 70'erne producerede tegneren Walther Lehmann i samarbejde med Per Holst en serie med den lille arbejds-fusker "Godtnok". Hr. Godtnok klarer tingene selv, men slipper ikke særlig godt fra det, også selv om han altid konstaterer at det er "godt nok!" Det som undrer mig ved disse film, er at vi aldrig ser, hvem det er der samler op efter hr. Godtnok. Jeg har en masse engle der kommer som sendt fra himlen og Redder og Rydder og Reparere. De kaldes for R&R&R-engle. De har mange navne fx. Elsebeth, eller Maria, Irene, Jørgen og der er mange flere. Min største engel hedder Kirsten. Elsebeth råber salmenumre ned til mig fra pulpituret, når jeg ikke kan finde ud af hvilken salme vi skal synge som næste salme. Maria laver fagter og mimer at jeg har glemt præstekraven eller kommer

En fokusfinte

"Jeg tror på Gud." De ord er for mange danskere svære at tage i deres mund - måske endda ligefrem pinligt. Men hvor blufærdige og private er vi omkring vores religion ? (Aftenshowet den 9. december 2015) I teaseren (af eng. tease i betydningen 'friste') fortalte værten om ”Tre der kalder sig kristne”, Anna Libak, Mads Christensen og Sigurd Barrett, og da vi havde hørt om det øvrige program for showet blev ordet givet tilbage til TV-avisens speaker. ”Tak for det - jeg tror … (lille kunstpause, rettede lidt på slipset.. ) … jeg vil overlade sporten til dig…” ”Selv tak, og jeg tror på håndboldpigerne…. ” Det skulle sikkert være sjovt eller hyggeligt. I undervisningen kaldes det en fokusfinte. En fokusfinte er når en elev spørger om hvornår der er frikvarter, 10 minutter inde i timen. Undervisningen går i stå og man skal forholde sig til noget der egentlig ikke har nogen betydning. Med en præcision som fra en 3-bogstavs-dreng i 7. fik de med en fokusfinte vendt al opmærks

Naturligvis

”Naturligvis!” ”Det kan du naturligvis ikke”. Det er du simpelt hen for dum til, dvs det er da logisk at du ikke kan gøre det. Vi bruger ordet 'naturligvis' om det enkle, let forståelige, ikke sofistikerede. Argumentet er baseret på at i naturen er alt logisk, forudsigeligt og til at styre – har du ikke styr på ting, er du i en eller anden grad mindre begavet. Naturen er ikke længere mirakuløs, populærvidenskab er netop blevet populær fordi den fortæller at vi har styr på tingene. ”Jeg ønsker naturligvis at det går i orden” ”Jeg kommer naturligvis i aften” ”Jeg ønsker naturligvis ikke krig” Måske snyder ordet os, fordi nogle har lært os, at natur er logik. På en tavle kan man med kridt vise hvordan kvælstof og kulbrinter sammensættes til aminosyrer, de forbindes igen til proteiner som i gentagne kombinationer bliver til DNA og så er livet forklaret på tavleplan og naturen er blevet til en legoverden, hvor man bygger som man har lyst til. Jeg ved godt at der er voksn