Det regner så alt skylles bort - og vi har ikke vand!
Det er noget af en modsætning - masser af vand (udenfor), ingen vand i hanerne. Da vi arbejdede her som lærere var det et tilbagevendende problem: Skolen har høje udgifter til det kommunale vandværk, som ofte ikke leverer varen. Vi bor på et lille bjerg og når trykket falder i systemet er vi de første der mangler vand. Mens vi er her denne gang håber jeg på at vi kan finde en anden løsning end kommunens dyre ustabile leverance. I et tæt buskads udenfor Nyakato colleges område står der en pumpe, som ingen bruger. Først troede jeg at det drejede sig om en gravet brønd med pumpe som vi kender dem fra på landet. Men vi skruede delene fra hinanden og jeg prøvede at trække pumpen op. Den var tung, vi fik fat i 8 studerende som arbejdede på at få den hævet og da fandt jeg ud af at det var en boret bønd, der måske går 40 m ned. Jeg har spurgt mig for, men ingen ved præcis hvornår den blev boret og dermed kan jeg heller ikke få andre oplysninger om boringen. Faktisk tror je...