En fokusfinte



"Jeg tror på Gud." De ord er for mange danskere svære at tage i deres mund - måske endda ligefrem pinligt. Men hvor blufærdige og private er vi omkring vores religion? (Aftenshowet den 9. december 2015)

I teaseren (af eng. tease i betydningen 'friste') fortalte værten om ”Tre der kalder sig kristne”, Anna Libak, Mads Christensen og Sigurd Barrett, og da vi havde hørt om det øvrige program for showet blev ordet givet tilbage til TV-avisens speaker.

”Tak for det - jeg tror … (lille kunstpause, rettede lidt på slipset.. ) … jeg vil overlade sporten til dig…”
”Selv tak, og jeg tror på håndboldpigerne…. ”
Det skulle sikkert være sjovt eller hyggeligt.

I undervisningen kaldes det en fokusfinte.

En fokusfinte er når en elev spørger om hvornår der er frikvarter, 10 minutter inde i timen. Undervisningen går i stå og man skal forholde sig til noget der egentlig ikke har nogen betydning. Med en præcision som fra en 3-bogstavs-dreng i 7. fik de med en fokusfinte vendt al opmærksomhed væk fra det væsentlige.
Jeg kan ikke huske om det var Mads eller Sigurd der sagde at det er vigtigt at bekende kulrør. Sige: ”Jeg står her”. Jeg synes det var godt sagt: det er vigtigt for en selv og for dem omkring en, at man tydeliggør hvor man står. Ikke at stå fast, er ikke det samme som at være tolerant, det er svaghed eller ligegyldighed for det som betyder noget for en.

Danmark tabte – ikke kun lidt men stort, de blev mast af det Ungarske holds disciplin og målrettethed. Gad vide om så også speakerens tro blev mast?




Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hvorfor gå i skole, når man kan blive gift.

Ét eneste alternativ: Islam?