I fiskens tegn


Fisken fra rundkørslen. Jeg tog billedet, så det kunne se ud som om reklamen bagved er ved at fodre fisken.

Skal - skal ikke. Victor, deres musiklærer (der er hvid i huden, selv om han er Tanzanianer) er på vej mod bilerne



.
Vi havde genbesøg fra Nkwenda bibelskole (tæt på det område hvor Else Højvang har arbejdet), den skole vi havde været sammen med i juni måned til Ruhija-seminaret om læringsmetoder. Det var dejligt at se de mennesker igen, men for de fleste af folkene fra Karagwe/Nkwenda var det første gang de så Mwanza, så de skulle se byen.
En af vore elever havde udfærdiget en ”besøgsliste” over hvad de skulle nå at se: Domkirken (naturligvis) hans egen kirke (naturligvis også 😊) men derudover var der et par andre besøgsmål som fortæller lidt om Mwanzas selvforståelse: Rundkørslen med fisken der sprøjter vand. Bismarck stenen og parkanlægget i forbindelse med denne. Rock City, det nye store indkøbscenter. Og Jiwe Kuu, kæmpestenen (næststørste ”løse” sten (i Afrika?)) og monumentet for den tragiske bådulykke. Så sluttede vi af i en skole, og det kan måske undre, men det skyldes nok at denne elev havde en særlig forbindelse til alle skoler, særlig secondary (gymnasie) skolerne.

”Kweye samaki”

Det var et ordentligt program, som oprindelig også inkluderede et besøg i Bujora, men det kunne Kirsten og jeg sagtens se at det ikke ville hænge sammen, så vi aflyste det på forhånd. Allerede starten blev forsinket en hel del, det er altid sin sag at få 25 individer til at gøre det samme på én gang. Og det blev tydeligere allerede ved første stop, rundkørslen med fisken.
Fisken er Mwanzas symbol.
Rundkørslen Mwanza-folket er så stolte af at de ligefrem har et udtryk ”kweye samaki” ved fisken, hvilket i normal swahili tankegang ikke kan lade sig gøre. Vi kørte altså først ”kwenye samaki”. Holdet fra Nkwenda opdagede at der skulle betales for at de kunne komme på (kwenye) rundkørslen for at få taget det berømte billede og selfie. ”Mig & fisken”! Det skabte nogen uro, men ledelsen besluttede at de 90 kr for et gruppebillede kunne bruges bedre til andre formål. Så gik vi tilbage til bilerne. Men en del ville absolut have et af de der billeder af sig selv og fisken, en af dem var chaufføren af den anden bil. Altså kunne vi ikke køre. At tage et billede tager ikke så lang tid, men så skal billedet printes – det tager lidt længere. Så vi ventede på at chaufførens billede og på at et par andres billeder også blev færdige. Og blev lidt mere forsinkede.
Bismarck stenen

Bismarck stenen

Samson
Næste sted var ved Bismarck stenen. Jeg vidste at det kostede penge at komme ind på området (det er der egentlig ikke noget forkert i, da området skal vedligeholdes) og foreslog at vi gik på vejen og stillede op på vejen med udsyn til stenen. Så kunne de få et gruppebillede med Bismarck-stenen i baggrunden. Men inden vi fik effektueret dette, var halvdelen allerede på vej hen over græsset – og da halvdelen var gået, syntes den sidste halvdel også at de skulle afsted. De stoppede først, da de igen hørte at de skulle betale. Efter en del diskussion om betaling, gik de tilbage til bilerne. Samson, vores bibliotekar sagde

 ”Nothing is free”

– en henvisning til en samtale vi havde haft om betaling for Microsoft produkter, noget som folk herude mener er gratis. Alle butikker installerer uden at blinke ”Office pro” eller hele Adobe pakken. For kun 9 kr. De ni kroner går til medarbejderen i butikken, der skal have lidt for sin indsats, men Microsoft får ikke en øre. Jeg har den teori, at Microsoft er afventende, venter på at Tanzanias middelklasse er kommet så godt fra start at de har den økonomiske baggrund for at betale, samtidig med at de i en årrække har brugt produkterne og derfor er blevet afhængige af produkterne. Det er de allerede.

Jeg har forsøgt at fortælle at der er andre systemer på markedet, frie systemer – så siger de: ”Hvorfor dog det, det er jo gratis” Jeg mener jeg hørte fra Nik på Zanzibar at de fik en halv snes computere fra KRIFA. De var blevet installeret med Ubuntu, et gratis styresystem med tilhørende gratis programmer og det første der skete var at personalet tog i byen og fik installeret ”gratis” Windows pro på dem alle.  Jeg har selvfølgelig også fortalt, at ikke engang de programmer der går for at være gratis, som Facebook eller Google/Chrome er gratis, du betaler ved at give adgang til alt hvad du søger på, alle dine vaner og al din færden. Og den viden sælges til dem der har brug for ’forbrugsmønstre’.



Lidt skuffet - på vej tilbage

Domkirken er gratis

Så kørte vi videre til domkirken, det er gratis 😊
Efter at vi havde set kirken, fået taget gruppebilleder osv. gik vi ad den nye gangbro til indkøbscentret, Rock City Mall.
Kirsten tager billedet, derfor er hun ikke med.

 

 Den nye gangbro til det store indkøbscenter

 
Den bro har (selvfølgelig) også fisketegn. Her var der en god chance for et fællesfoto under den nye fisk, men nu kunne hele gruppen af 25 individer gøre det samme på én gang: De havde en meget målrettet og stor hastighed på mod indkøbscentret. Ingen af dem opdagede, at det var en fisk de gik igennem. Jeg spurgte dem bagefter – nej, den havde de ikke set. Derfor må I nøjes med et billede af Kirsten og mig på broen, i fiskens tegn.


Efter indkøbscentret, var vi forbi vores studerendes kirke, som han berettiget er stolt over, derefter kørte vi til kæmpestenen (se vores blog om den) og derfra videre til mindesmærket for de mange døde der var ombord på færgen/skibet ”Bukoba”.

MV Bukoba

MV Bukoba blev bygget 1979 og havde en kapacitet på 850 ton cargo og plads til 430 passagerer.
Den 21. maj 1996 sank den lige ud for kysten til Mwanza og tog op til 1000 personer med sig i døden. Det officielle tal er 894. Men da ”kun” 185 er fundet (og dermed begravet) er der ingen der kender det præcise tal. 506 personer er meldt savnet og står som navne på mindesmærket, selv om man regner med at antallet døde er meget højere.

Den enorme overvægt skibet har haft, har fået det til at blive ustabilt og dermed tippe rundt. Ulykkens omfang blev så katastrofal på grund af totalt svigt fra skibets ejer og kaptajn. Ikke nok med at man overfyldte skibet (penge under bordet) men der var endvidere ingen redningsbælter eller redningsbåde. Vi er taknemmelige for at leve under en præsident og ledelse af landet der er voldsom striks med bestikkelse og korruption.

Til sidst nåede vi lige et besøg på en skole der har kameler, et dyr ikke mange har set herude. Derefter på vejen hjem, kørte vi forbi den tidligere skoleleder og så var dagen brugt – ligeså os.
I fiskens tegn.
Det var sjovt at fortælle vore guider at de var gået forbi ja, faktisk gået lige under det nye symbol for Mwanza by, uden at se det. Jeg skal ved lejlighed spørge vore studerende om de er opmærksomme på den bibelske dimension ved dette tegn. Jeg tænker ikke her på at Simon Peter, Andreas, Johannes og Jakob og andre var fiskere af erhverv, da Jesus mødte dem. Mange er naturligvis fiskere her i Mwanza og endnu flere lever af fiskeriet, ved forarbejdning af fisk, tørring af de små ’dagga’-fisk, videresalg osv. Det jeg vil spørge dem om er, om de kender fiskens tegn. Det tegn de første kristne brugte som deres mærke – længe før man brugte korset som symbol for kristentroen. Det var en fisk. Forkorter man ordene "Jesus Kristus, Guds søn, Frelseren" (på græsk) får man ICHTHUS (eller andre gange skrevet ICTUS), Iesous Christos Theou (h)Uios Soter.
På en tur som denne med studerende fra et nabofakultet må det gerne stå tydeligt, at det er et besøg i Mwanza, byen der står i fiskens tegn. Vi er ansat til at undervise kommende præster og evangelister. Vi vil gerne have at vor undervisning også er medvirkende til en ny bevidsthed blandt kristne og folk i øvrigt, at Mwanza er byen der bekender sig til Jesus Kristus, Guds søn, frelseren.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hvorfor gå i skole, når man kan blive gift.

Ét eneste alternativ: Islam?