”Naturligvis!”

”Det kan du naturligvis ikke”.
Det er du simpelt hen for dum til, dvs det er da logisk at du ikke kan gøre det. Vi bruger ordet 'naturligvis' om det enkle, let forståelige, ikke sofistikerede.

Argumentet er baseret på at i naturen er alt logisk, forudsigeligt og til at styre – har du ikke styr på ting, er du i en eller anden grad mindre begavet.
Naturen er ikke længere mirakuløs, populærvidenskab er netop blevet populær fordi den fortæller at vi har styr på tingene.

”Jeg ønsker naturligvis at det går i orden”
”Jeg kommer naturligvis i aften”
”Jeg ønsker naturligvis ikke krig”

Måske snyder ordet os, fordi nogle har lært os, at natur er logik. På en tavle kan man med kridt vise hvordan kvælstof og kulbrinter sammensættes til aminosyrer, de forbindes igen til proteiner som i gentagne kombinationer bliver til DNA og så er livet forklaret på tavleplan og naturen er blevet til en legoverden, hvor man bygger som man har lyst til. Jeg ved godt at der er voksne Lego-entusiaster, respekt for dem, men almindeligvis betagter vi dog lego-klodser som noget der hører til på et børneværelse.

Jeg ser en dobbelttydighed i ordet ”naturligvis”. Er noget enkelt, ukompliceret blot fordi det 'kommer af sig selv'? Det, der kommer af sig selv, burde straks klassificeres som et under, et mirakel, for i en almindelig arbejdsdag er der alt for meget der skal hives frem ved hårdt arbejde.

"Naturen, det billige Skidt"

Otto Gelsted er ophavsmand til udtrykket "Naturen, det billige Skidt" (ikke Poul Henningsen, selv om de var nære venner) og udtrykket var fra hans side ment ironisk. I praksis og i vores hverdag er der mange der tager hans udtryk for pålydende og venter mere spændt på næste Iphone end forårets komme. For foråret kommer af sig selv, naturligvis. Den anden skal jeg betale for.

Det er naturligvis mirakuløst:

Hvis du næste gang du hører ordet 'naturligvis' – eventuelt selv benytter det, prøv da at foretage en lynhurtig mental holdningsændring til ordet og hør ordet som: 'mirakuløst', da vil din hverdag ændre sig og med det hele dit liv:

Jeg ønsker det underfulde at sagen går i orden.
Jeg kommer – om Gud det vil – i aften.
Jeg ønsker miraklet: Der må ikke blive krig.

Og når du møder det patroniserende: ”Det kan du naturligvis ikke” så glæd dig over alt det du ikke kan, men som Gud af egen fri giverglæde alligevel får til at lykkes for dig.

Peter Buch