Missionsstop?

Mission bliver aldrig færdig, fordi mission er samtale.
Stopper vi vores samtale forsvinder korrektionen af de misforståelser der er båret af historien, for historie er fortid, men mennesket lever i nutiden.
Det er kun når det gælder sladder, at tavshed er guld.
Holder vi op med at tale, giver vi plads for misforståelser og svigter dem, der dengang talte og svigter dem, der lever nu.
Mission er ikke som vandpumper, der kan sættes op og forlades.
Alt hvad vi gør eller ikke gør indeholder budskab.
Der er budskab i at tale, men også i at tie.
Hvad sker der, hvordan opfattes det, hvis vi går midt i en samtale?
Hvad tænker de andre?




Hvad gør Danmark, Danmarks kirker, danske missionsselskaber, vi, når Kina pludselig ikke længere lukker af, når det gælder undervisning på universitetsplan i bibel og kristendom? Tænk hvis de fandt på at spøge os om at komme (det er ikke længere utænkeligt) - og vores svar er .... ?


Jens Dammeyer tog på eget initiativ til Taiwan for at arbejde på et præsteseminar. Han fortæller gerne om sit ophold, sin vision og den indgang han har haft blandt det Taiwanesiske folk. Og om mødet med en buddhistisk nonne, der havde forstået kristendom som stærkt fordømmende. Det er ikke sikkert, at den skole hun havde sin kristen-forståelse fra udelukkende havde prædiket fortabelse og fordømmelse, men i hendes bevidsthed
var det det, der stod tilbage.

Indtil hun møder Jens og Jesus.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Det regner så alt skylles bort - og vi har ikke vand!

Reformationsdag