Kina
Min farfar Niels Buch, missionær i Kina fra 1921-1946 bad indtil sin død (1979) for sine kristne venner i Kina. Det er ikke så mange ting jeg kan huske fra ham, da jeg selv først kom hjem til Danmark 1970 som 14-årig fra Tanzania hvor mine forældre havde arbejdet som lægemissionærer.
Men jeg kan huske alle de mange sort/hvide billeder af venner der stod på hans skrivebord, som han ikke kunne kontakte pgra de politiske forhold, men som han bad for hver dag.
En anden ting kan jeg også huske. Som 14-årig er man ikke så meget til lange gudstjenester og lange prædikener. Det vidste han godt. Derfor fortalte han mig en gang om en dame der netop havde ønsket en kort prædiken. Han valgte 2. Kor. 1,20: Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus! Så sagde han: "Nåden kommer altid først – dernæst freden."
Det må da vist siges at være en kort prædiken. Som mennesker/danskere ønsker vi først og fremmest fred (den danske udgave er vist 'fred og ro')– dernæst som et tillæg til dem der har det med det religiøse: nåden.
Det har været et fantastisk år, hvor vi har haft den glæde og store ære at have lektor ved præsteseminariet i Nanjing Wen Ge i Danmark for at studere en af de store danske filosoffer inden for kirke og skole: Grundtvig. Danmark er så lille et land at det ikke kan ses på en globus/verdenskort, så vi er ydmygt beærede når kinesere som ham kommer for at studere Grundtvig eller Kirkegaard.
En anden stor begivenhed er indscanning af mange hundrede billeder fra missionens tid i Manshuriet (nu hedder det Dongbai) En herboende kinesisk forretningsmand (Daloon Foods) har været med-sponsor og gjort det muligt for enhver at se tilbage til det frugtbare fællesskab i årene 1800-1950 mellem Danmark og Kina. Har du lyst til kan du for eksempel besøge hjemmesiden http://fotoarkiv.danmission.dk/fotoweb/ og så skrive et søgenavn ind: Mukden eller Shenyang, Dandong, Kina...
Billedet er fra afskeden i Kina hvor min mor (tv i toget) min farmor, faster og far (midt i toget) tager afsked med min farfar, Niels Buch. Det var lige får anden verdens krigs begyndelse. Min farmor tog tilbage til Kina for at hjælpe sin mand med at afslutte epoken i Kina. men krigen fangede dem og de så ikke deres børn igen før efter krigens slutning.
Men jeg kan huske alle de mange sort/hvide billeder af venner der stod på hans skrivebord, som han ikke kunne kontakte pgra de politiske forhold, men som han bad for hver dag.
En anden ting kan jeg også huske. Som 14-årig er man ikke så meget til lange gudstjenester og lange prædikener. Det vidste han godt. Derfor fortalte han mig en gang om en dame der netop havde ønsket en kort prædiken. Han valgte 2. Kor. 1,20: Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus! Så sagde han: "Nåden kommer altid først – dernæst freden."
Det må da vist siges at være en kort prædiken. Som mennesker/danskere ønsker vi først og fremmest fred (den danske udgave er vist 'fred og ro')– dernæst som et tillæg til dem der har det med det religiøse: nåden.
Det har været et fantastisk år, hvor vi har haft den glæde og store ære at have lektor ved præsteseminariet i Nanjing Wen Ge i Danmark for at studere en af de store danske filosoffer inden for kirke og skole: Grundtvig. Danmark er så lille et land at det ikke kan ses på en globus/verdenskort, så vi er ydmygt beærede når kinesere som ham kommer for at studere Grundtvig eller Kirkegaard.
En anden stor begivenhed er indscanning af mange hundrede billeder fra missionens tid i Manshuriet (nu hedder det Dongbai) En herboende kinesisk forretningsmand (Daloon Foods) har været med-sponsor og gjort det muligt for enhver at se tilbage til det frugtbare fællesskab i årene 1800-1950 mellem Danmark og Kina. Har du lyst til kan du for eksempel besøge hjemmesiden http://fotoarkiv.danmission.dk/fotoweb/ og så skrive et søgenavn ind: Mukden eller Shenyang, Dandong, Kina...
Billedet er fra afskeden i Kina hvor min mor (tv i toget) min farmor, faster og far (midt i toget) tager afsked med min farfar, Niels Buch. Det var lige får anden verdens krigs begyndelse. Min farmor tog tilbage til Kina for at hjælpe sin mand med at afslutte epoken i Kina. men krigen fangede dem og de så ikke deres børn igen før efter krigens slutning.
Kommentarer