Pinsekorset




GLÆDELIG PINSE!

I al sin glans nu stråler solen - det gør den jævnligt herude. Dette forår har også været et grønt forår på grund af alt det vand vi har haft. Græsset er grønt, buske og træer står grønne. Der er næsten dansk maj-sommer-stemning over Mwanza.

Livslyset over nådestolen.

"Nådestolen", et "gammeldags" ord. Det var Luther der synes at sonedækket, som det hedder i den nuværende bibeloversættelse, skulle hedde nådestolen. Sonedækket var låget over pagtens ark, inde i arken lå "førsteudgaven" af den hellige lov. Der står, at det er dér Gud vil møde sit folk (2. Mos. 25:17-19). Der = hvor? Dér hvor nåden er. På låget var der to keruber der kikker ned. De ser ikke på det guldbelagte låg, de ser ikke på loven inde i kisten (pagtens ark). De ser heller ikke på hinanden. De ser på Guds mødested med mennesket: nådestolen. De ser med undring på mødestedet mellem den hellige Gud og de syndige mennesker. Måske er "nådestolen" som ord gået ud af sprogbrug, det er værre hvis tanken bag også er blevet et "fremmedord".

Dette kors, som er skåret ud af ibenholt, hænger på vores væg.
Det er et pinsekors - synes vi.

Pinsekorset:

Der er de mange hænder der rækker op mod Gud.
Der er Guds Faderhånd der rækker ned og ud til de mange hænder.
Der er duen i midten, Fredens, Glædens, Helligåndens symbol.
Der er Jesu udrakte, korsfæstede, velsignende hænder.

Hvad sker der hvis vi tager korset ud af Pinsen?

Kirsten svarede på mit "retoriske spørgsmål":
"Så falder det hele til jorden"
.
.
.
.
.

Det gælder for pinsen

- den falder til jorden og bliver selvsuggesion. Troen bliver en lovgerning og ikke et svar på Guds nåde. Det er noget vi ser her i Tanzania.

Det gælder for troen

- den falder til jorden og bliver et ønske om personlig, økonomisk fremgang. Vi har 'grimme eksempler' her i Tanzania på en såkaldt kristendom, dog uden kors og smerte, en prædiken med løfter om succes.

Det gælder for missionen

- den falder til jorden og bliver, når den når højest i sin jordlige udgave, til nødhjælp, i lavere udgaver bliver den til imperialisme klædeligt tækket tidens rigtige meninger. Gud se i nåde til at dansk mission ikke må glemme, at den nådeløse sol skaber ørken, kun hvor nådestolen er, stråler livslyset.

Livslyset over nådestolen, det er mødestedet mellem Gud og mennesker, det er der hvor der er højt til himlen, det er der hvor vi i glæde kan række vore hænder lige så højt vi vil, uden at ramme loftet.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Det regner så alt skylles bort - og vi har ikke vand!

Reformationsdag