Reformationsdag
.
.Så kom regnen, og vi blev der længere end beregnet....
en del længere:
.
Ingen katolsk kirke uden et ordentligt Mariabillede.
.
Loftet - se også første billede - er ret imponerende, særlig når jeg ikke synes der er noget, der bærer de voldsomme konstruktioner. Lidt som Bagsværd kirke tegnet af arkitekten Jørn Utzon, med nedhængende hvælvinger - jeg ved at der gik meget jernbeton til at få dem til at blive hængende.
.
Det regnede stadig og vi nåede en katolsk messe - mens de for længst var begyndt fejringen af reformationen i den lutherske domkirke...
.
Jeg løb tilbage til kirkens hotel og hentede bilen og så kørte vi videre i regnvejret til den lutherske kirke, der var propfuld. Vi ville blot stå lige så diskret i baggrunden - men det måtte vi ikke, der blev lavet plads til os... sammen med svenskerne (og et par fra Schweiz)
.
Det var 500 året for reformationens indførelse, men også 75-året for samarbejdet med den svenske kirke i Bukoba stift.
.
Biskoppen fra Karagwe stift prædikede (senere på dagen skulle han stå for åbningen af KARUCO universitet; manden må ikke have noget i mod lidt stress.
.
Bukobas biskop sluttede værdigt af. Bemærk hans bispestav. Den er af sølv. Gad vide hvem der har sørget for at bispestaven er af sølv - gi' gerne et gæt!
.
Så kom vi til Karagwe, til indvielse af KARUCO, det nye landbrugsuniversitet, og sandelig om ikke Luther gemte sig der.
.
Biskop Bagonza have nået at holde sin prædiken i Bukoba og var kørt til Karagwe for at tage imod gæsterne og stå for rundvisning. Bemærk de to herrer: En er blå, en er sort... men hat på, ja. Lang dragt på, ja. Salmebog i hånden ja...hæ, næ det er da vist en smartphone ;)
.
Ingen Lutherdag uden at man planter et træ.... måske det fjerde sola: Sola silva?
.
.
.
Brighton Katabaro er sammen med Biskop Dr. Benson Bagonza mændene bag KARUCO. Brighton var koordinator for de to dages festligheder. Dygtigt, stod han bag alt det praktiske og styrede det omfattende program. Bemærk hans Luther tøj - har Københavns stift også fået trykt noget stof til kirkens medlemmer til fejring af reformationen?
.
.
.
Klær skaber folk, eller også er det modsat, folk skaber 'klær' hele tiden herude. Der er mange dygtige "fundi ya gauni" - både mandlige og kvindelige skræddere
IMANI TU - troen alene
NENO TU - ordet alene, eller skriften alene.
.
.
Men man kan ikke blive ved med at gå i det samme tøj. Om mandagen var luther-tøjet blevet skiftet ud rødt og sort. Her er tre studerende fra Nyakato. Flot skal det være, et flot jubilæum for Reformationen.
Formationer og Reformation
Formationer er noget vi ser – det kan være bjergformationer, som er faste og urokkelige eller skyformationer der omdannes hele tiden.
Skyer burde derfor hedde sky-re-formationer, men gør det ikke. Skyerne er der, blæses hen over himmelen og ændrer sig i bevægelsen. Men de er stadig skyer.
Re-formation er genopsætning af noget bestående. Der er noget fast og solidt over reformationen, genbrug af mangt og meget, det er en nyopsætning af genbrugt materiale.
Revolutionen knuser alt det foregående i tro på at nyt er godt og gammelt er ja, gammelt og ubrugeligt.
Da Luther og reformatorerne formulerede tre ”sola” (tre ”alene”, det latinske ord er i ablativ, altså ”ved hjælp af … alene”) forkastede de ikke alt det fortidige, men fokuserede på tre områder de fandt som kærneområder i troens verden.
Ved Skriften alene. Ved troen alene. Ved nåden alene.
Jeg har ikke læst nogen kommentarer (Kristeligt dagblad) i forbindelse med reformationsjubilæet der problematiserer de to sidste: troen og nåden alene. Men mange har meget svært ved den første. Skriften er bibelen (selvfølgelig) og ikke hvad som helst man kan finde på biblioteket. Der er da også en gradsforskel mellem det første ’sola’ og de følgende. Nåde og tro er åndelige fænomener, mens bibelen er en ganske konkret ting, en bog der kan diskuteres, analyseres og fortolkes. Men reformationen var netop re-formation, ikke revolution. Bibelen blev diskuteret, analyseret og fortolket i rammen af et 1500-årigt troendes fællesskab. De troendes fællesskab, som vi bekender i trosbekendelsen, har individualismen, der som bekendt er et resultat af oplysningstiden, negligeret. I 2017 har vi ikke et definerende fællesskab med hinanden, vi er ikke et fællesskab bestående af familie, naboer, arbejdskammerater og samfund. Vi er i konkurrence med hinanden. Og vi er hverken i fællesskab eller konkurrence med fortidens mennesker. De er jo døde!Mørke tider
Denne besynderlige liberal-individualisme, der er fremherskende i det såkaldte Vesten (Europa/USA) er ved at rive både landene og dets indbyggere fra hinanden. Det blev kaldt oplysning, men virkeligheden var et tiltagende mørke: ”Den kamp, vi skal kæmpe, er ikke mod kød og blod, men mod magterne og myndighederne, mod verdensherskerne i dette mørke” (Efs.6). Er man inde i systemet (under myndighederne), kan man ikke mærke systemet. Det er ligesom, når man er rejst til Bornholm, opdager man først, at luften ikke er særlig ren i København. Københavnere generelt tænker ikke over, at der er problemer med den luft, de drager ånde i. På samme måde har det nordlige Europa ikke en fornemmelse af, at det er underlagt magter og myndigheder, men taler højt om sin egen frihed og ser frejdigt ned på andre kulturer. Europa er ikke inde i en reformationsfejring, de er fanget i en cirkelsluttet revolution mod Gud og næsten. Revolutionen forkaster fortiden. Der var større fællesskab mellem Luther og den katolske kirke, end der er mellem dagens Danmark og Luthers Tyskland for 500 år siden. Derfor kunne han starte en reformation. Og derfor ’virker’ reformation ikke længere i Vesten, men er blevet gjort til en smuk forhistorisk begivenhed.
Sola scriptura
Hovedårsagen er at man har forladt det første ’solus’: Sola scriptura: Skriften alene.Vi frelses ikke af skriften alene, for så var skriften blevet en gud. Ligesom vi ikke frelses af troen alene, for så bliver troen en gerning. Det er alene ved (hjælp af) skriften (ordet) om Guds indgriben i verden, ligesom det er alene ved troen på Jesus at vi frelses. Det var indlysende for reformatorerne, men siden ’skriften alene’ som et fundament er blevet problematiseret, svækkes hurtigt de to andre ’alene’:
”Det er alene troen på Jesus, der frelser” - det er intolerant og næsten usigeligt i dag.
Sine fide - ingen tro i det offentlige rum.
Reelt (politisk forstået) betyder tro slet ikke noget positivt, hverken kristentro eller islam, da det kun er ved at vinde i konkurrencen, at du frelses. Dermed aflyses også det tredje sola: ved nåden alene, for der er ikke plads til nåde i et sekulært liberal-individualistisk samfund som Danmark. Spørg blot alle dem, der er gået ned med stress. Vi skal derfor ikke længere reformeres, vi trænger til omvendelse.Personligt: en omvenden til den treenige Gud, fordi treenigheden indestår for fællesskab. Vi tror ikke på den ensomme Gud, et religiøst liberal-individualistisk fænomen.
Samfundsmæssigt: en omvenden til et medlevende fællesskab, begrundet i troen på Gud-Fader, Søn og Hellig Ånd.
Kilden til denne omvenden finder vi ikke i ’magterne og myndighederne’, kun i skriften alene.
Kommentarer