Det er fantastisk: Fjernbetjening.
Da vi kom her til Nyakato, Mwanza, stod der 12 computere til elevundervisning og en til læreren, forbundet til hinanden og med en videoprojektor, sådan at alle kan se hvad læreren taler om. Et undervisningslokale de fleste ville misunde.
Da det hele blev installeret og alting var nyt her på Nyakato, var forventningerne store: god undervisning i ”maskinskrivning på computer”, men nu er computeren det sted, hvor man går på internettet og søger viden. Computerne havde i den korte tid, der er gået siden installationen i klasseværelset, ført til at unge fra skolen har kunnet uddanne sig i at skrive tekster, breve, rapporter, opsætte kirkeregnskaber og lignende. Men at gå på nettet haltede bagefter, internettet fyldes med mere og mere indhold, og computere skal være hurtigere og hurtigere for at følge med – og gamle computere bliver langsommere med tiden.
Idemanden bag undervisningslokalet har nu skaffet 12 nye computere. Det er samme system, det hedder Raspberry PI (hindbær, efterfulgt af det tegn der fortæller at du aldrig kan regne ud hvor stor den cirkel du kikker på, er (2πr)), nu hedder det Raspberry PI 3. Computeren fylder ikke mere end en køkken-tændstikæske og bygger på teknologi fra mobiltelefoner. Nu er de installeret og der er hurtig adgang til internettet med mulighed for at søge viden fra hele den store verden.
Skolen behøver ikke at investere i bøger for at kunne tilbyde eleverne græskundervisning. Det går strygende gennem internettet. Vore elever har sat sig for at de vil vise eleverne fra Makumira, hoveduniversitetet i Tanzania i teologi, at de er bedre end dem, meget bedre. Og rygterne fortæller at Makumira allerede nu er bagud. Det skyldes selvfølgelig Kirstens undervisning og det skyldes, at Danmission har turdet satse på online-græsk.
Men det skyldes også en række mere eller mindre unavngivne personer som har gjort dette muligt. Professor Nicolai Winter Nielsen, som er ophavsmanden til undervisningssystemet, en edb-nørd af bedste slags i Tyskland, der tager fri fra sit velbetalte job og arbejder med programmering og en professor emeritus fra USA, der frigiver sit arbejde som underviser i græsk grammatik, og en edb-nørd mere, denne gang fra Finland, der installerer computerprogrammer i Tanzania. “I was at Nyakato this morning”, skriver han. Ikke fysisk, for det kan man ikke gøre fra Finland, det er mig og den anden computerlærer, som sætter stikket i. Men han programmerer computerne fra Finland, uden fysisk at være her.
Han fortæller:
”De studerende i Tanzania gør fantastiske fremskridt i Græsk Grammatik I og deres karakterer er fornemme. Jeg er meget taknemmelig over hvordan det udvikler sig i Tanzania. Det synes mig at succesen skyldes det at have Kirsten på stedet og det at have en god internetforbindelse.”
Og så sætter han et PS bagefter:
“PS: The Tanzania students are progressing further than those in Denmark!”
Jeg skriver denne lille artikel, for at fortælle om disse folk. Jeg synes, det er fantastisk. Mange gør noget, de hverken får tak eller berømmelse af, slet ikke løn, for formodentlig koster det dem mere end tid. Jeg ved ikke, hvem der har doneret de 12 minicomputere, nogen har betalt. Det fortæller, at i den virkelige verden er der mange flere som ”missionerer” uden at blive set; det er de ovenomtalte, men lige så meget alle jer, der beder om Guds velsignelse over det arbejde, vi har fået lov til at stå i.
Hvis nogen har en fornemmelse af, at Kirsten og jeg er glade for at være her, er det rigtigt.
Vi er velsignet.
Men uden ”fjernbetjening” fra jer missionærer, der på mange forskellige vidunderlige måder støtter arbejdet gennem forbøn, små dejlige kommentarer til os og gaver til missionen, ville det være noget helt andet.
Sandsynligvis ville det slet ikke være.
Kirsten og Peter Buch, undervisere på Nyakato Theological College.
 |
| Elever der arbejder ved computerne. Skærme, tastatur og mus, ledninger - alt er ved det gamle, undtagen computeren der ikke fylder mere end en tændstikæske. Det er den der gør det hele nyt. |
Det var et ganske avanceret skolesystem.
Men tiden går og den går hurtigt her, for her sker så meget. Det er et problem for computere, da de notorisk ikke følger med tiden. De skal derfor hele tiden fornyes, knap nok er de kommet i brug førend de halter bagefter. Tæk på konfirmationsgaven for 4-5 år siden. En computer!! Sådan var følelsen ved konfirmationen. Nu: Den computer? Den er så gammel at der ikke er nogen der gider tænde for den længere... |
| Asmo i gang med at sætte systemet op - det er i tiden før vi kom til Nyakato. |
Da det hele blev installeret og alting var nyt her på Nyakato, var forventningerne store: god undervisning i ”maskinskrivning på computer”, men nu er computeren det sted, hvor man går på internettet og søger viden. Computerne havde i den korte tid, der er gået siden installationen i klasseværelset, ført til at unge fra skolen har kunnet uddanne sig i at skrive tekster, breve, rapporter, opsætte kirkeregnskaber og lignende. Men at gå på nettet haltede bagefter, internettet fyldes med mere og mere indhold, og computere skal være hurtigere og hurtigere for at følge med – og gamle computere bliver langsommere med tiden.
 | |
| Livinus (tv) sammen med Asmo (th) - Livinus er skolens edb-lærer. |
Idemanden bag undervisningslokalet har nu skaffet 12 nye computere. Det er samme system, det hedder Raspberry PI (hindbær, efterfulgt af det tegn der fortæller at du aldrig kan regne ud hvor stor den cirkel du kikker på, er (2πr)), nu hedder det Raspberry PI 3. Computeren fylder ikke mere end en køkken-tændstikæske og bygger på teknologi fra mobiltelefoner. Nu er de installeret og der er hurtig adgang til internettet med mulighed for at søge viden fra hele den store verden.
Kirsten underviser i græsk, lærebogen finder hun på internettet.
Græsk er det sprog Ny Testamente er skrevet på. Det Ny Testamente der bruges i de lutherske kirker, er oversat fra engelsk til swahili. Først fra græsk til engelsk, så fra engelsk til swahili. Det er en vældig omvej, og hvis nogen har prøvet hviskelegen, hvor den første siger en sætning, så bliver den hvisket videre til næste og næste for til sidst at ende i det ukendelige hos den der begyndte, ved man også at den bedste gengivelse er tættest på kilden. Derfor skal de lære græsk. |
| Det går i flyvende fart for vore studerende (Billedet er taget fra en tur til dyreparken Saa Nane, the Jumping Stone) |
Skolen behøver ikke at investere i bøger for at kunne tilbyde eleverne græskundervisning. Det går strygende gennem internettet. Vore elever har sat sig for at de vil vise eleverne fra Makumira, hoveduniversitetet i Tanzania i teologi, at de er bedre end dem, meget bedre. Og rygterne fortæller at Makumira allerede nu er bagud. Det skyldes selvfølgelig Kirstens undervisning og det skyldes, at Danmission har turdet satse på online-græsk.
Men det skyldes også en række mere eller mindre unavngivne personer som har gjort dette muligt. Professor Nicolai Winter Nielsen, som er ophavsmanden til undervisningssystemet, en edb-nørd af bedste slags i Tyskland, der tager fri fra sit velbetalte job og arbejder med programmering og en professor emeritus fra USA, der frigiver sit arbejde som underviser i græsk grammatik, og en edb-nørd mere, denne gang fra Finland, der installerer computerprogrammer i Tanzania. “I was at Nyakato this morning”, skriver han. Ikke fysisk, for det kan man ikke gøre fra Finland, det er mig og den anden computerlærer, som sætter stikket i. Men han programmerer computerne fra Finland, uden fysisk at være her.
 |
| Asmo er i gang med computerne på Nyakato. Fra sin stol i Finland. |
 | |||
| Her er en 'kopi' af klasseværelsets computere. Bemærk designet: det er bygget som LEGO :) Asmo skriver: ”Here is my PiTower at home. It is same setup as in classroom.” |
Det er fjernbetjening,
ikke af den dovne slags, hvor man ikke gider rejse sig fra sofaen, men en vældig aktiv slags, der giver tid og ideer til missionens tjeneste. Hvad har de fået, for de mange timer, de har brugt foran computerskærme? Ingen ting! Selvfølgelig tak fra os, men ellers er der ikke mange der kender disse ”missionerer”. Hvad har professor Kime fået ud af at frigive sit arbejde?Han fortæller:
”De studerende i Tanzania gør fantastiske fremskridt i Græsk Grammatik I og deres karakterer er fornemme. Jeg er meget taknemmelig over hvordan det udvikler sig i Tanzania. Det synes mig at succesen skyldes det at have Kirsten på stedet og det at have en god internetforbindelse.”
Og så sætter han et PS bagefter:
“PS: The Tanzania students are progressing further than those in Denmark!”
Jeg skriver denne lille artikel, for at fortælle om disse folk. Jeg synes, det er fantastisk. Mange gør noget, de hverken får tak eller berømmelse af, slet ikke løn, for formodentlig koster det dem mere end tid. Jeg ved ikke, hvem der har doneret de 12 minicomputere, nogen har betalt. Det fortæller, at i den virkelige verden er der mange flere som ”missionerer” uden at blive set; det er de ovenomtalte, men lige så meget alle jer, der beder om Guds velsignelse over det arbejde, vi har fået lov til at stå i.
Hvis nogen har en fornemmelse af, at Kirsten og jeg er glade for at være her, er det rigtigt.
Vi er velsignet.
Men uden ”fjernbetjening” fra jer missionærer, der på mange forskellige vidunderlige måder støtter arbejdet gennem forbøn, små dejlige kommentarer til os og gaver til missionen, ville det være noget helt andet.
Sandsynligvis ville det slet ikke være.
 |
| En håndfuld computere - her er de nye Raspberry PI 3 |
Kirsten og Peter Buch, undervisere på Nyakato Theological College.
Kommentarer