Konkurrence-samfund
”Der er ikke længere den samme glød i arbejdet”
Sådan udtrykker en nær bekendt af mig om sin arbejdssituation. Arbejdet er godt nok, men der er gået en form for træthed ind i arbejdet.
En konfirmand har skrevet følgende bøn:
”Kære Gud.
Jeg vil spørge om du ikke kan hjælpe mig med at forbedre mit spil
og hjælpe mit hold med at spille vores bedste i hver kamp?
Amen. ”
Jeg har gemt den. Det er en god bøn.
Ingen 'kirkeord', hun beder ikke, hun spør' Gud.
Det er talesprog, og hun taler med Gud.
Og det hun taler med Gud om er hendes hverdag, det der betyder noget for hende. Hun vil gerne forbedre sit spil. Det er også talesprog, et sprog der hører til i træningsmiljøet. Og hun beder om at de må gøre deres bedste i hver kamp.
Som sagt har jeg gemt den, fordi det er en god bøn. Men det er også en symptomatisk bøn. Symptomatisk for Danmark og det samfund vi har i dag.
Det er ikke længer kun visse politikere, men hele den meningsdannende elite der taler politisk slang /mantra: ”Vi skal kunne klare os i konkurrencen” Konkurrencesamfund er et plus-ord. Helt uantastet at ordet konkurrencesamfund er et indholdsløst kunstord. Konkurrence er individ mod individ, samfund er fællesskab eller som ordet siger at vi har fundet sammen.
Konkurrence'samfundet' er også en nedbrydning af velfærdsstaten, selv om de to ord i politik helt ureflekteret sættes sammen.
I sommers blev verdensmesterskabet i bueskydning afholdt. Højdevangskirken var nabo til hele den første del af konkurrencen. Det er fantastisk at se koncentration og pression forenet så intenst i skudøjeblikket. Endnu mere fantastisk var det at danskeren Stephan Hansen vandt.
Da Stephan Hansen vandt tabte inderen Rajat Chauhan og mange andre før ham, for i bueskydning er der kun én vinder.
Der er intet galt i en konkurrence, i at vinde, i at spille en kamp.
Men bliver konkurrence til en levemåde, burde flere advarselslamper blinke.
Jeg mener at baggrunden for de mange 'tabere' i det danske samfund kan findes i at den glatte politikertale om konkurrencesamfundet er gledet ned og vi har fordøjet det som sandhed. Jeg tror også det er derfor man kan høre at ”der ikke længere er den samme glød i arbejdet” og flere af dem jeg kender og har arbejdet sammen med, har folkesygdommen stress.
Konkurrence+samfund? Jeg tror på de helliges samfund. Det vi siger i trosbekendelsen. Hellig er et godt ord. Det er dannet af stammen hel, som vi genfinder i andre sammenhænge: 'helskindet, helbred, held, hele, helse...' Hellig er et Guds-ord der fortæller meget om hvem Gud er; når så Guds-ordet 'hellig' bliver brugt til at beskrive et samfund, giver det mig også meget at tænke over i hverdagen.
PS: se børne-tv, det meste af det der kaldes underholdning er konkurrencer. ”Så ka' de lære det!”
Billedet har jeg taget fra kirkens tårn. Jeg står ikke på banen, for så var jeg blevet gennemhullet :)
Sådan udtrykker en nær bekendt af mig om sin arbejdssituation. Arbejdet er godt nok, men der er gået en form for træthed ind i arbejdet.
En konfirmand har skrevet følgende bøn:
”Kære Gud.
Jeg vil spørge om du ikke kan hjælpe mig med at forbedre mit spil
og hjælpe mit hold med at spille vores bedste i hver kamp?
Amen. ”
Jeg har gemt den. Det er en god bøn.
Ingen 'kirkeord', hun beder ikke, hun spør' Gud.
Det er talesprog, og hun taler med Gud.
Og det hun taler med Gud om er hendes hverdag, det der betyder noget for hende. Hun vil gerne forbedre sit spil. Det er også talesprog, et sprog der hører til i træningsmiljøet. Og hun beder om at de må gøre deres bedste i hver kamp.
Som sagt har jeg gemt den, fordi det er en god bøn. Men det er også en symptomatisk bøn. Symptomatisk for Danmark og det samfund vi har i dag.
Det er ikke længer kun visse politikere, men hele den meningsdannende elite der taler politisk slang /mantra: ”Vi skal kunne klare os i konkurrencen” Konkurrencesamfund er et plus-ord. Helt uantastet at ordet konkurrencesamfund er et indholdsløst kunstord. Konkurrence er individ mod individ, samfund er fællesskab eller som ordet siger at vi har fundet sammen.
Konkurrence'samfundet' er også en nedbrydning af velfærdsstaten, selv om de to ord i politik helt ureflekteret sættes sammen.
I sommers blev verdensmesterskabet i bueskydning afholdt. Højdevangskirken var nabo til hele den første del af konkurrencen. Det er fantastisk at se koncentration og pression forenet så intenst i skudøjeblikket. Endnu mere fantastisk var det at danskeren Stephan Hansen vandt.
Da Stephan Hansen vandt tabte inderen Rajat Chauhan og mange andre før ham, for i bueskydning er der kun én vinder.
Der er intet galt i en konkurrence, i at vinde, i at spille en kamp.
Men bliver konkurrence til en levemåde, burde flere advarselslamper blinke.
Jeg mener at baggrunden for de mange 'tabere' i det danske samfund kan findes i at den glatte politikertale om konkurrencesamfundet er gledet ned og vi har fordøjet det som sandhed. Jeg tror også det er derfor man kan høre at ”der ikke længere er den samme glød i arbejdet” og flere af dem jeg kender og har arbejdet sammen med, har folkesygdommen stress.
Konkurrence+samfund? Jeg tror på de helliges samfund. Det vi siger i trosbekendelsen. Hellig er et godt ord. Det er dannet af stammen hel, som vi genfinder i andre sammenhænge: 'helskindet, helbred, held, hele, helse...' Hellig er et Guds-ord der fortæller meget om hvem Gud er; når så Guds-ordet 'hellig' bliver brugt til at beskrive et samfund, giver det mig også meget at tænke over i hverdagen.
PS: se børne-tv, det meste af det der kaldes underholdning er konkurrencer. ”Så ka' de lære det!”
Billedet har jeg taget fra kirkens tårn. Jeg står ikke på banen, for så var jeg blevet gennemhullet :)
Kommentarer