3D - 3Narnia - 3Personer

3D
3Narnia
3Deltagere

Vi sidder alle med MIB-briller*) og ser mod det kæmpestore lærred. Om lidt er det meningen at vi alle skal ind i billedet, eller - billedet gå ud imellem os på en forunderlig måde.
3D er ret forunderligt.
Vi bedrager vores hjerne til at se noget som ikke er.
Bagefter føler jeg mig lidt svimmel og skal lige se hvor jeg placerer fødderne. Det sker hver gang jeg har set film i 3D.
I filmen ser vi det samme ske, det er en 3D-3D oplevelse vi er vidne til:
Et maleri af et oprørt hav med et træskib for fulde sejl ændrer sig, havet begynder at røre på sig. Der er tre personer i stuen da det sker. De to tager det som det naturligste i verden, som et kærkomment pust fra virkeligheden, mens den tredje protesterer, at det ikke er muligt. Ikke virkeligt. Alle opsluges de af et billede langt mere fysisk end de flere hundrede der med MIB briller betragter fænomenet fra magelige plysstole. En sørejse med det gode skib “Morgenvandringen” er begyndt.

I den tredje film i serien af "Narnia"-fortællinger, inddrages Edmund og Lucy i et nyt eventyr, denne gang sammen med deres fætter Eustace, der meget ufrivilligt er tvunget ind i en verden, han nægter eksisterer.
Forholdet mellem forskellige sammenfaldende virkeligheder, er et af de områder som fantasy-genren behandler med stor lethed. Filosofisk er det mere svært at få hold på. For et kristenmenneske er det så kompliceret, at vi i praksis ofte reagerer med en reduceret verdensforståelse: "Det er ikke muligt".
I fantasy-genren er det lige modsat. Der står Eustace med sit reducerede verdensbillede og kan ikke få enderne til at hænge sammen. I Narnia-filmens verden kan selv et barn se, at Eustace med sin naturvidenskabelige tilgang til tilværelsen fremstår tumpet, og se det sjove i at Eustace promte reagerer ved at erklære alle omkring sig for gale, (rollen som Eustace spilles forøvrigt vældig godt af Will Poulter).
Filmen slutter med et spørgsmål til de tre: Det de har set i Narnia skulle gerne føre til, at de kan se lignende mønstre i deres egen verden, i et krigsplaget England. Spørgsmålet er naturligvis ikke stillet til tre fiktive børn på et filmlærred, men til alle de deltagende i MIB-eksperimentet: Når vi tager 3D brillerne af, er det så Eustaces verden, eller Edmund og Lucys vi går ud i?


“Fairy Tales are more than true; not because they tell us that dragons exist, but because they tell us that dragons can be beaten.”
G. K. Chesterton.

*)
MIB hentyder til en anden film “Men in Black”. Heltene, klædt i sort, tager briller på til deres egen beskyttelse når de med en elektronisk anordning skal fjerne folks viden om at der er langt mere mellem himmel og jord end det lærebøgerne fortalte i 6 klasse.