Den bortførte milliardær

Da Tanzanias rigeste og tilmed yngste millionær/milliardær blev bortført, gav det genlyd helt til europæisk nyhedsformidling. En lille notits om at det var sket. Det sker ikke så tit i Tanzania, faktisk meget sjældent, at folk bortføres; men denne gang blev det til virkelighed. Jeg mener det var en udenlandsk gruppe (primært fra Sydafrika) der stod bag bortførelsen. Den bortførte kom sikkert hjem igen. Alt dette er kun en indledning til hvad vi ellers her vil fortælle om.

Når man har boet i en by et stykke tid, får man sine favoritsteder. Når vi køber papir, tager vi hen på Jernbanegade hvor der er en butik, mest for festkort til bryllupper og andet, men han har også almindelige papirvarer. At købe 4 ringbind kan tage en halv time. Det er ikke fordi betjeningen fejler entusiasme og engagement, tvært imod, her er ejeren af butikken fuld af engagement for sine kunder. Så vi snakker om stort og småt.

Han fortæller åbenhjertigt om at hans far (en god muslim) lider af alkoholproblemer. Og at han passer ham. Selvfølgelig skal han også høre om min far (nu er han død og begravet, så næste samtale bliver helt sikkert om begravelsen i Hillerød). Han fortæller at hans onkel har samme problem, og også ryger som en skorsten og at nærmeste familie ville tage begge dele fra ham; han synes det var synd for den gamle mand, lad ham dog ryge! Han har set alle vore børn og spørger til hvordan det går med dem.

Vi snakker om tro og religion. Jeg troede først han var hindu, vi har nogle imponerende hindutempler her i Mwanza. Men han er altså muslim. Og vi fortæller om vores tro. Et eksempel på hvordan det burde være i Danmark, at troende folk taler tro med hinanden i stedet for at stiltiende opbygge fjendebilleder af hinanden. Vi ønsker naturligvis at han skal blive kristen, for det ønsker man for alle gode mennesker (også for de onde, for Jesus kan forvandle hjerter fra bagvendthed til himmelvendthed, miraklernes tid er absolut ikke forbi).

Og så kom snakken hen på hans søster.
Det viser sig at hun er gift med ”Tanzanias yngste milliardær”. Han har mødt vore børn, vi har set billeder af hans børn og kone og af søsteren og hendes børn. Her bruger vi ikke tiden på at ’ose’ i butikken, vi bruger den til at snakke – og det er da fantastisk hvad det fører med sig, nu er det næsten som om vi er i ”familie med” denne berømthed, ”Tanzanias yngste milliardær”.