The passion of the Christ


Påskeblomst, hvad vil du her.... 

Vi har fejret påske og det har været som altid en fantastik tid. I Danmark ville vi have sunget alle de dejlige påskesalmer, især holder jeg af Grundtvigs påskesalmer.
"Påskeblomsten" sidder højt oppe i træet. Skal salmen omskrives?: Pskeblomst hvad vil du der (oppe)
.
Her i Tanzania synger vi ikke Grundtvig, men så mange andre dejlige salmer. Og så er der så meget andet: Vi var i Bujora langfredag, hvor katolikkerne i mange år har haft et center for sukumakultur.

Det var i 1950 den Canadiske Father David Clement, fra "Missionaries of Africa" [White Fathers] byggede et museum og begyndte at oversætte den katolske liturgi til sukumasproget og inntegrere elementer fra kulturen i kirkens forkyndelse.

Et påskedrama

Vi synes det var meget spændende at opleve påskens drama, hvor hele passionshistorien fra Jesus i Gethsemane have til han gravlægges blev fortalt, præget af sukuma folkets kultur.
Father Clemens har også skrevet et juledrama og så et eller andet i forbindelse med deres høstfest. Det har vi stadig tilgode.
Getsemane have - soldater og tempelpoliti kommer med fakler. Bemærk at nogle af dem bærer messetøj, det er for at fortælle at forræderiet mod Jesus ikke kun er "de andre"- det findes også i kirken.

Jesus som Kongen (leopardskind) over for det store råd.

Jesus piskes.

Han bærer korset og piskes....

Passion

Passion er både lidelse og lidenskab. For Jesus blev vi mennesker både hans passion og lidelse, han ville gøre alt for at frelse os og gik ind i en ufattelig lidelse, for en stor del skabt af dem han holdt af. Hvem kan undgå at blive berørt af det? så må man have hjerte så hårdt som sten.

Folk er tydeligt berørt af passionsdramaet
Det var fantastisk også at se hvor mange af de lokale fra området der kom til dette påskespil, faktisk var hele landsbyen mødt op. De oplever Jesu lidelse, hans passion, for deres skyld.
Nogle blev så bevægede at de lige frem græd over Jesu lidelser.
.
.

Det er det samme igen næste år...

Folk kommer igen, år efter år. For at se det samme drama, spillet af nye skuespillere. Og det er sådan det skal være.
Det er i øvrigt det samme der sker i en dansk kirke. Nye præster. Jeg er ikke længere præst i Højdevang. Der vælges nye salmer. Men budskabet er det samme. Det er gammelt, men alligevel nyt hver gang vi hører det.
Herude kaldes bibelen: "Habari Njema" - gode nyheder.
.
Det er et tilløbsstykke der kan konkurrere med Oberammergau - tror jeg, jeg har ikke været til Oberammergau-spillene, men de skulle være helt fantastiske.

Pludselig kommer der en cykel forbi med tømmer til bygning og derefter en af gadefejerne med trillebør og blå støvler. Hvad laver de dog midt i skuespillet? Giv mig et bud !! (gerne flere :D )

Jesus korsfæstes, det røde er lokal 'maling' som udvindes af en speciel skiffersten.John som vi kender, ved hvor man kan finde de særlige sten. Han fandt en i vores have en dag, han spurgte pænt, om han måtte tage den. "Jammen, det er jo bare en sten..." Nej, det er ikke bare en sten. Rød er smertens farve, men for sukumaer er det også sejrens farve.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på de mange gange hvor Sankt Annæ skole har opført påskens drama i Højdevangens kirke. Nye skuespillere, men den samme fortælling. Det er også et passionsspil jeg har nydt. jeg håber det stadig finder sted i Højdevang.

Jesus gravlægges, stenen er så stor at soldaterne falder over hinanden til stor morskab for de mange tilhørere.
.

Marahaba

Der er også lidt påske i den hilsen som oftest bruges, den yngre over for den ældre. Jeg har hørt flere fra Danmark/Europa krumme tær over den hilsen i en form for misforstået ligestilling. Hilsenen lyder sådan: ”Shikamoo[1] – Marahaba”, hvor shikamoo betyder noget i retningen af ”Jeg rører dine fødder” Svaret Marahaba, jeg velsigner dig, er så det andet menneskes accept af denne ydmyghed.
Hele denne hilsen har rod i slavetiden, og er særlig tydelig på Zanzibar hvor Omanstyret i mange år tjente stort på slavehandel.
.

Vort ord "Påske" har sin baggrund i 'pasah', det jødiske/hebraiske ord for forbigang. Det er fra den sidste af de ti plager, hvor dødens engel tog livet af alt førstefødt. Det var den plage, der endelig førte til hebræernes frigivelse fra slaveriet i Egypten.
Shikamoo – Marahaba kan også få klang af påskebudskab: En slave stikker af fra en hård og uretfærdig herre. Når han møder en anden, kaster han sig ned og siger ”Shikamoo”. Hvis den herre som slaven møder siger ”Marahaba”, er han forpligtet til at tage sig af ham og forsvare ham mod den uretfærdige herre.
Det er vel egentlig også et påskebudskab?
at vi kaster os ned for Jesus fødder. Jesus siger sit ”Marahaba” til os og tager os i sin beskyttelse mod Satan, synd og uretfærdighed. Han er den eneste der kan. Han overvandt Satan, synd og uretfærdighed.
.
Mange kærlige påskehilsner fra os.
Kirsten og Peter.



1) shikamuu mener nogle er en sammentrækning af nashika (jeg rører) miguu (fødder) yako (dine). Nogle gange skrives marahaba som marhaba, et ord der skulle have sin oprindelse i noget arabisk.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hvorfor gå i skole, når man kan blive gift.