Buch

Fisken fra rundkørslen. Jeg tog billedet, så det kunne se ud som om reklamen bagved er ved at fodre fisken. Skal - skal ikke. Victor, deres musiklærer (der er hvid i huden, selv om han er Tanzanianer) er på vej mod bilerne . Vi havde genbesøg fra Nkwenda bibelskole (tæt på det område hvor Else Højvang har arbejdet), den skole vi havde været sammen med i juni måned til Ruhija-seminaret om læringsmetoder. Det var dejligt at se de mennesker igen, men for de fleste af folkene fra Karagwe/Nkwenda var det første gang de så Mwanza, så de skulle se byen. En af vore elever havde udfærdiget en ”besøgsliste” over hvad de skulle nå at se: Domkirken (naturligvis) hans egen kirke (naturligvis også 😊) men derudover var der et par andre besøgsmål som fortæller lidt om Mwanzas selvforståelse: Rundkørslen med fisken der sprøjter vand. Bismarck stenen og parkanlægget i forbindelse med denne. Rock City, det nye store indkøbscenter. Og Jiwe Kuu, kæmpestenen (næststørste ”løse” sten (i Afr

Nogen har kaldt Mwanza, byen vi bor i, for Rock City. Om noget, er det i hvert fald rigtigt. Der er sten over alt. Endnu fere end i Sverige :) Er det ikke mærkeligt at denne store sten ikke falder ned? Eller hvad med denne sten? Hvad har hindret den i at falde ned? Og denne sten, stor som et hus er tilmed rund næsten som en kugle. Og den ligger blot der og venter på at en giver den et skub. Det har vi prøvet, det er ikke så let som det ser ud til :)  Den største sten af dem alle: Vore studerende vil vise os den berømte store sten i Mwanza. Jeg mener at have læst at det er verdens næst-største ´løse´ sten. Kirsten står altså ikke på en klippe, men på en stor sten sammen med de studerende.  Udsigten fra stenen er som udsigten fra et bjerg. Den berømte Ng‘wanamalundi Robert og Daniel står oven på den store sten. Skubber til en mindre... Faktisk forsøger de at gøre  Ng‘wanamalundi kunsten efter; Den sten de skubber på havde denne fantastiske troldmand